Studentermedhjælper til Digital marketing (efterår 2024)
Om jobbet
Er du studerende indenfor markedsføring, kommunikation, økonomi eller lignende? Og synes du, at det er spændende at arbejde med digitale platforme, content og data? Så er det måske dig, vi søger!
Vi søger en ambitiøs studentermedhjælper indenfor digital marketing, som kan være med til at hjælpe vores kunder med at opnå en stærk digital tilstedeværelse på fx Google Ads, Facebook og LinkedIn. Du vil ligeledes også hjælpe med at producere materiale til vores kunders platforme og vores egne interne kanaler. Dine konkrete opgaver vil variere alt efter, hvad der er af behov hos den enkelte kunde.
Som studentermedhjælper vil du få mulighed for at arbejde tæt sammen med erfarne specialister og få praktisk erfaring med at planlægge, implementere og optimere betalte annonceringskampagner.
Eksempler på konkrete opgaver
- Research og analyse af målgrupper for at identificere effektive targetingmuligheder.
- Oprettelse, strukturering og optimering af kampagner på Facebook og Google Ads.
- Løbende overvågning af kampagner for at sikre optimal performance.
- A/B-testning af annoncer, målgrupper og budstrategier.
- Rapportering af resultater og udarbejdelse af anbefalinger til forbedringer.
- Udarbejdelse af content til Paid Ads.
Hvad tilbyder vi?
- Mulighed for at arbejde med forskellige kundecases.
- Praktisk erfaring indenfor digital marketing, herunder særligt Facebook og Google Ads.
- Tæt sparring og feedback fra erfarne kolleger.
- Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejdsdage.
- Kontor med en hyggelig atmosfære og sociale arrangementer.
Om dig
Vi har ingen specifikke krav til uddannelse, men forestiller os, at du læser en relevant uddannelse indenfor marketing, kommunikation, økonomi eller lignende.
- Skriver perfekt dansk og mestrer engelsk på et godt niveau.
- Har mod på at kaste dig ud i nye opgaver.
- Er god til at gribe opgaver og kan arbejde selvstændigt og initiativrigt.
- Er løsningsorienteret og omstillingsparat.
- Du trives i et ambitiøst og dynamisk miljø med mange bolde i luften.
Vi forestiller os, at du kan arbejde omkring 10-15 timer om ugen fordelt på 1-2 dage om ugen. Vi tager selvfølgelig hensyn til eksamensperioder. Det betragtes som et ekstra plus, hvis du har mulighed for overgang til praktik i foråret 2025, men dette er ikke et krav.
Om os
Vi er et digitalt marketingbureau, der er specialiseret i skræddersyede løsninger indenfor digital marketing. Vi har over 50 loyale kunder, som vi hjælper med Google Ads, hjemmeside, SEO, datastyring samt GDPR compliance.
Vores kontor ligger på Nørrebro med gode transportmuligheder tæt på, hvor du får selskab af 10 kollegaer på tværs af virksomheden og vores tætte samarbejdspartner, Organic Growth. Her er der både plads til fede sociale aktiviteter, hyggesnak over kaffemaskinen og et spil bordfodbold.
Ansøg
Send din ansøgning og dit CV til kontakt@versano.dk hurtigst muligt og senest d. 31. oktober. Vi indkalder løbende til samtaler. Vi glæder os til at høre fra dig!
OBS: Mærk ansøgningen med titel “Studentermedhjælper – Digital marketing” i mailen.