Praktikant - SEO og UX (efterårssemester 2025)
Vi søger en ambitiøs praktikant inden for SEO og UX, som kan være med til at skabe kreative løsninger, der understøtter vores kunders og samarbejdspartneres digitale forretning. Som praktikant vil du få mulighed for at arbejde tæt sammen med vores erfarne team af specialister og få praktisk erfaring med at lave SEO optimering af hjemmesider og bygge digitale brugeroplevelser.
Eksempler på konkrete opgaver
- SEO optimering af hjemmesider.
- Optimering af hjemmesiders ydeevne og brugervenlighed for at øge konverteringsrater og forbedre kundens digitale tilstedeværelse.
- Samarbejde med vores team inden for digital markedsføring og strategi for at sikre, at hjemmesiden understøtter de overordnede mål.
- Analyse af webtrafik og brugeradfærd for at identificere muligheder for forbedringer.
Vi tilbyder
- Mulighed for at arbejde med forskellige kundecases.
- Praktisk erfaring indenfor dit studiefelt.
- Tæt sparring og feedback fra erfarne kolleger.
- Fleksible arbejdstider og mulighed for én hjemmearbejdsdag om ugen.
- Kontor med en hyggelig atmosfære og sociale arrangementer.

Om os
Vi er et digitalt marketingbureau, der er specialiseret i skræddersyede løsninger indenfor digital marketing og teknologi. Vi hjælper kunder og samarbejdspartnere med Paid Ads, hjemmeside, SEO, datastyring samt GDPR compliance.
Vores kontor ligger på Nørrebro med gode transportmuligheder tæt på. Her er der både plads til fede sociale aktiviteter, hyggesnak over kaffemaskinen og et spil bordfodbold.
Ansøg
Send din ansøgning og dit CV til job@versano.dk senest d. 1. marts. Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig!
OBS: Mærk mailen med titel “Praktikant – SEO og UX” i emnefeltet.
Vi søger også praktikanter til:

Praktikant – Digital marketing og Paid Ads
Er du studerende indenfor markedsføring, kommunikation, økonomi eller lignende, og synes du det er spændende at arbejde med digitale platforme, content og data? Så er det måske dig, vi søger!

Praktikant – Grafisk design
Læser du til grafisk designer eller en anden lignende uddannelse indenfor grafisk design? Og brænder du for at skabe visuelt content, der kan få selv den mest travle scroller til at stoppe op? Så er det måske dig, vi søger!