Er du vores næste Paid Ads-praktikant?

Vi søger en praktikant til Digital marketing og Paid Ads!

Er du studerende indenfor markedsføring, kommunikation, økonomi eller lignende og synes du, det er spændende at arbejde med digitale platforme, content og data? Så er det måske dig, vi søger!

Vi søger en ambitiøs praktikant indenfor digital marketing, som kan være med til at hjælpe vores kunder og samarbejdspartnere med at opnå en stærk digital tilstedeværelse. Som praktikant vil du få mulighed for at arbejde tæt sammen med erfarne specialister og få praktisk erfaring med at planlægge, implementere og optimere betalte annonceringskampagner på platforme som Meta og Google Ads.

Eksempler på konkrete opgaver

  • Research og analyse af målgrupper for at identificere effektive targetingmuligheder.
  • Oprettelse, strukturering og optimering af kampagner på Meta, Google Ads og LinkedIn.
  • Løbende overvågning af kampagner for at sikre optimal performance.
  • A/B-testning af annoncer, målgrupper og budstrategier.
  • Rapportering af resultater og udarbejdelse af anbefalinger til forbedringer.
  • Udarbejdelse af content til Paid Ads.

Vi tilbyder

  • Mulighed for at arbejde med forskellige kundecases.
  • Praktisk erfaring indenfor digital marketing, herunder særligt Meta og Google Ads.
  • Tæt sparring og feedback fra erfarne kolleger.
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for én hjemmearbejdsdag om ugen.

Om os

Vi er et digitalt marketingbureau, der er specialiseret i skræddersyede løsninger indenfor digital marketing og teknologi. Vi hjælper kunder og samarbejdspartnere med Paid Ads, hjemmeside, SEO, datastyring samt GDPR compliance.

Vores kontor ligger på Nørrebro med gode transportmuligheder tæt på. Her er der både plads til fede sociale aktiviteter, hyggesnak over kaffemaskinen og et spil bordfodbold.

Ansøg

Lyder stillingen som noget for dig, så send en motiveret ansøgning og dit CV til job@versano.dk. Marker mailen med “Praktikansøgning – Paid Ads” i emnefeltet. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 1. maj 2026

Andre åbne stillinger

Praktikant – Copywriter

Læser du kommunikation, sprog eller formidling, og ønsker du at omsætte dine skriftlige kompetencer til praktisk erfaring? Så er det måske dig, vi søger.

clockBook 15 min. uforpligtende møde phoneRing til os