Google Consent Mode v2 er stort set uundgåeligt for dem, der anvender Google Ads eller Google Analytics. Dette skyldes, at det fra Google’s side er blevet et krav at implementere Consent Mode v2 for at kunne få lov til at se data i Google Ads og GA4.
Hvad er Google Consent Mode v2?
Google Consent Mode v2 er en implementering til dit cookiebanner på din hjemmeside, der sikrer, at den data Google modtager er compliant.
Google Consent Mode v2 er en opdatering af et gammelt system, som Google lavede tilbage i 2020 (Consent Mode). Forskellen er, at det fra Google’s side nu er blevet et krav, at Consent Mode v2 skal implementeres på hjemmesider, der bruger Google Ads og GA4.
Fra marts 2024 er det blevet et krav fra Google at implementere Consent Mode v2, hvis du bruger Google Ads eller GA4 for at få adgang til data.
Hvorfor skal du implementere Google Consent Mode v2?
Google vil ikke indsamle data om brugere i EU og EØS uden Consent Mode v2 er implementeret. Det gælder også, selvom der er givet samtykke til indsamling af data på en anden måde i dit cookiebanner. Google kræver, at de får et eksplicit “ja” fra brugerne om, at de må tracke og modtage data.
Fordi Google ikke vil indsamle data om brugerne i EU og EØS uden Consent Mode v2 er implementeret, kan du risikere (hvis du ikke har implementeret det), at den data du får i både Google Ads og GA4 er unøjagtig. Det kan bl.a. betyde, at dine annoncer i Google Ads ikke er ligeså effektive som før i tiden.
Der er derfor ingen vej udenom at implementere Consent Mode v2, hvis du arbejder med Google Ads eller GA4.
Risiko ved ikke at implementere Google Consent Mode V2
Hvis din virksomhed undlader at implementere Google Consent Mode V2, risikerer du ikke alene at miste værdifulde data, men også at stå over for potentielle juridiske udfordringer grundet manglende overholdelse af GDPR.
Uden Consent Mode V2 mister du muligheden for at få indsigt i dine kunders adfærd, når brugeren afviser cookies, hvilket kan resultere i mindre præcise kampagner og dermed et dårligere afkast på din annonceinvestering.
Hvordan fungerer Google Consent Mode v2?
Som beskrevet ovenover, fungerer Consent Mode v2 som et eksplicit samtykke til Google om, at de må tracke brugerne fra din hjemmeside.
Når Google får et “ja” fra en bruger, der accepterer cookies, får de lov til at tracke og indsamle data om brugerne. Den viden Google får, når de kan tracke og indsamle data, kan de bruge til at lave modellering og give et helhedsbillede af konverteringsdata i Google Ads og GA4.
Til at lave denne modellering bruger Google AI og machine learning. Google observerer brugernes data og sammenligner med den data de har fra dem, der har accepteret cookies på hjemmesiden. Ud fra denne viden kan Google skabe et samlet billede af konverteringsdata, og udfylde de huller der er i viden, fra de brugere der siger “nej” til cookies.
Googles modellering er selvfølgelig ikke en 100% repræsentation af virkeligheden, men den kan bruges til at give et samlet billede af, hvordan konverteringerne højst sandsynligt ser ud.
Fordele ved Google Consent Mode V2
Google Consent Mode V2 giver dig mulighed for at fortsætte målingen af konverteringer, selv når brugere fravælger cookies. Dermed sikrer du bedre datakvalitet, større compliance med GDPR og mere præcise annoncekampagner. Det betyder, at du opnår større gennemsigtighed og bedre performance, mens du samtidig respekterer dine brugeres privatliv.
Her er en oversigt over fordelene:
-
Bedre datakvalitet: Mere præcis dataindsamling, selv når brugere afviser cookies.
-
Avanceret modellering: Mulighed for modelleret konverteringsdata, der giver dybere kundeindsigt.
-
Styrket annonceperformance: Øget evne til at målrette og optimere kampagner baseret på pålidelig data.
-
Proaktiv GDPR-compliance: Reduceret risiko for databeskyttelsesrelaterede sanktioner ved tydelig dokumentation af samtykke.
-
Øget konkurrenceevne: Virksomheder, der implementerer Consent Mode V2, har en fordel i forhold til konkurrenter, som mangler præcis data.
-
Forbedret brugeroplevelse: Tydelig kommunikation omkring samtykke skaber øget brugertillid og loyalitet.
-
Effektiv ressourceudnyttelse: Bedre datakvalitet sikrer, at marketingbudgettet bruges optimalt og med minimal spild.
Hvordan implementerer man Google Consent Mode v2?
Nu ved du lidt om, hvad Google Consent Mode v2 er, hvorfor du skal implementere det og hvordan det virker. Nu er næste step bare at implementere det. Herunder får du et par råd til, hvordan du kommer i gang med implementereingen.
1. Hvis du ikke allerede har et cookiebanner på din hjemmeside, skal da havet et. Den nemmeste løsning er at bruge et cookiebanner fra en certificeret Google CMP-partner.
2. Dit cookiebanner skal selvfølgelig være compliant og følge Google’s retningslinjer, men også de lovmæssige krav der er i EU for indsamling af data.
3. Når du har styr på, at dit cookiebanner opfylder ovenstående krav, kan du implementere Consent Mode v2 gennem fx din cookiebanner provider. Alt efter din løsning er der forskellige muligheder for implementeringen. Du kan bl.a. koble Google Tag Manager sammen med din cookiebanner provider og herigennem få Consent Mode v2 implementeret i dit cookiebanner.
Trin for trin guide til implementering af Google Consent Mode V2
Følg disse trin for at implementere Google Consent Mode V2 korrekt:
- Forberedelse: Sørg for, at din cookiepolitik og dit cookie-banner overholder GDPR.
- Opsæt Google Tag Manager (GTM): Opret eller log ind på din GTM-konto.
- Installer GTM på dit website: Integrer GTM-scriptet korrekt på dit website.
- Implementer Consent Mode tags: Opsæt “consent initialization” og “default” tags i GTM.
- Konfigurer samtykkeregler: Definér klart, hvordan samtykke registreres og håndteres.
- Integration med Google Analytics 4: Sikr integration og verifikation af modellerede data.
- Test implementeringen: Kontroller med GTM’s forhåndsvisningsfunktion, at alt fungerer korrekt.
